DJI Spark – den perfekte kameradrone til ferien

Tag unikke feriebilleder

Når vi tager på ferie, er det primære kamera nu til dags, som regel altid mobilen, med mindre man er af typen der insisterer på at tage feriebillederne med et stort og tungt spejlreflekskamera. Kameraet i mobiltelefoner er efterhånden så gode, at man skal være fotonørd for at føle, at man får bedre feriebilleder med et spejlreflekskamera. Men det  største argument er nok den større fleksibilitet ved at bruge mobilen som feriekamera. Vores telefon har vi altid lige ved hånden, hvilket gør at chancen for at fange det rigtige øjeblik er langt større.

Men, lige meget hvor gode billederne med spejlreflekskameraet eller mobilen bliver, er det altid svært at gengive stemningen på feriebilleder og video for den sags skyld. Det er der nu mulighed for at ændre på! Video- og fotooptagelser med droner er bare mere spændende at se på, da vi får mulighed for at viser meget mere af omgivelserne og tilmed fra en ny og sjovere vinkel end vi er vant til.

Tag DJI Spark med i tasken

Med DJI Spark kan du krydre dine feriebilleder og video. Dronen er super nem at have med, grundet den kompakte størrelse. Grunden til at DJI Spark er den perfekte drone til ferien, er først og fremmest dens størrelse, som gør den er nem at tage med på farten. Dronen fylder halvdelen af en toilettaske og vejer kun 300 gram. Spark tager video i Full HD (1920×1080 px) og billeder i 12 megapixels opløsning. Og takket være den 2-akset gimbal, undgår du rystede billeder og video og dine optagelser fra DJI Spark bliver super skarpe, også selvom det skulle blæse lidt. Se videooptagelser fra Spark’en nederst i dette indlæg.

DJI Spark flyver og optager selv for dig

Spark har såkaldte “Intelligent flight modes”, hvilket hjælper dig til at tage de perfekte billeder og video. Dronen er f.eks. i stand til at følge efter dig med funktionen “Active Track”. Du kan få DJI Spark til at filme dig, imens du cykler eller går, uden du skal bekymre dig om at styre dronen. Med funktionen Quick Shot, kan Spark lave forskellige optagelser hvor den holder dig i centrum, imens den cirkler rundt om dig og langsomt øger afstanden. Dette giver nogle helt fantastisk billeder af området og nogle helt unikke optagelser fra ferien. Skulle der være behov for det, så har Spark sensorer, der nedsætter risikoen for at flyve ind i forhindringer, og er der problemer vender Spark’en altid selv hjem til der, hvor den startede sin flyvning.

Betjen Spark med håndbevægelser

Spark gør det nemt for dig, at optage og tage billeder når du har brug for det. Spark kan sættes i luften uden brug af fjernbetjening eller telefon. Spark har ansigtsgenkendelse, og når den har læst dit ansigt, kan du lette og lande Spark direkte fra hånden. Med de forskellige såkaldte “Gestures” (håndtegn), kan du nu få Spark til at flyve væk og give tegn til at starte videooptagelser eller give Spark besked om at tage et billede. Land Spark sikkert i hånden igen, ved at række din håndflade ud.

En kameradrone til ferien

Tag Spark med på ferien og få nogle anderledes og unikke feriebilleder. Optagelserne gemmes på et SD-kort, men du kan også redigere dine optagelser fra DJI app’en på din mobiltelefon, samt dele dem på de sociale medier direkte fra app’en. DJI app’en giver mulighed for nemt, at sætte dine ferieoptagelser sammen og tilføje tekst mm. 

Hav et ekstra batteri med i tasken

Dronen har en flyvetid på 16 minutter, så hvis du overvejer at tage den med på ferie, så vil et ekstra batteri til Spark være en god investering. Ønsker du en taske beregnet til Spark eller andet ekstra tilbehør, kan du finde dette her: Tilbehør til DJI Spark

Er du på ferie i udlandet, så husk altid at tjekke lovgivningen i forbindelse med droneflyvning på den aktuelle feriedestination. Læs de danske regler for flyvning med droner her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *