Blog

1. juli 2017

Hvad er FPV (First Person View)?

Droneflyvning er mange ting. Traditionelt har det primært drejet sig om flyvning med modelfly, men de senere år er flyvning med quadcoptere, som er det vi idag forbinder med droner, blevet ekstremt populært. Og en af de drone-flyvnings dicipliner, som virkelig er vundet frem de seneste år, er FPV flyvning.

FPV – Som at være der selv

FPV er en forkortelse for First Person View, og er kort fortalt en måde at flyve et ubemandet fly (eller kører en ubemandet bil) på. Med FPV navigerer piloten helt eller delvist ud fra de billeder, som sendes fra dronens kamera til piloten, hvor billederne vises på en skærm eller i særlige FPV briller.

En løsning med skærm anvendes ofte når dronen bruges til luftfotografering. Fordelen ved FPV på en skærm, er at piloten kan have visuel kontakt med dronen fra jorden, samtidig med at han kan se hvad dronens kamera fokuserer på. Dronen kan flyves til den rette position og kamera vinkel og andre indstillinger kan justeres hvorefter det perfekte billede kan “skydes”.

Ønsker man derimod en fornemmelse at side ombord i dronen og navigere som en rigtig pilot, er specielle FPV briller den optimale løsning. Brillerne gør at alt andet lukkes ude, og piloten ser altså kun det som kameraet optager. Det giver en helt unik flyveoplevelse og en fornemmelse af at være der selv. Denne form for FPV flyvning har rent faktisk udviklet sig til en sportsgren, hvor drone-piloter konkurrerer imod hinanden på specielt indrettede baner hvor forhindringer skal forceres i et ræs i hæsblæsende tempo.

FPV med briller bliver også mere populært på fastvingede modelfly.

Når man flyver FPV, skal man huske at sætte sig godt ind i dronereglerne. Med mindre det er på afgrænsede områder til formålet, skal man have visuel kontakt med sin drone. Det vil altså sige at hvis man flyver FPV med briller, skal man have en observatør ved sin side, som igennem hele flyvningen har visuel kontakt til dronen.

Ny sender til DJI Phantom 3
Blog
Om Søren Petersen

Giv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *